Seneste nyt

Hjem / Uncategorized / Tips til at reducere køers klimaaftryk

Tips til at reducere køers klimaaftryk

Tips til at reducere køers klimaaftryk. Køer er en af ​​de største kilder til metan-emissioner – en drivhusgas der er 25 gange mere potent end kuldioxid. Men der er måder at reducere køernes klimaaftryk på. En måde er at fodre dem med en kost der er rig på hørfrø som har vist sig at reducere metan-emissionerne med op til 30%. En anden måde er at give dem adgang til græs så de kan græsse på græs i stedet for at spise korn.

Foderfedt reducerer foderbiogas.

Foderfedt reducerer foderbiogas.

Danmark skal reducere sine drivhusgasudledninger med 70 % i 2030 og landbruget har en ambition om at være klimaneutralt i 2050.

På et kvægbrug er der flere håndtag der kan bruges til at gribe.

Fodring med fedt

Fodring med fedt

– Tarmmetan produceret af dyr der fordøjer organisk stof i vommen er det stof der optager størst plads i mælkeproduktionens klimaaftryk. Derfor har tiltag der kan reducere enterisk metan stor indflydelse på klimaaftrykket skriver Seges.

– En af de mest kendte tiltag er fodring med fedt. Fedt har den effekt at reducere metanudledningen fordi fedtstofskiftet ikke giver grundlag for metandannelse i vommen. Samtidig er fedt også en god energikilde og kan dermed erstatte en lille del kulhydrater i foderet Undgå omdannelse i vommen hvorved metanudledningen reduceres. Det er vigtigt stadig at fodre en afbalanceret ration så koens ernæringsbehov bliver opfyldt. Overdreven fedtfordeling er også uønsket da det kan have negative virkninger Effekter på produktion og sundhed af malkekøer.

I dag indeholder en typisk dansk foderration omkring 30 gram fedtsyrer per kilo tørstof. Det vurderes at man ved at øge andelen af fedt i foderet kan reducere metanudledningen fra køer med 6-8 % og stadig være ernæringsmæssigt forsvarlig.

Optimér kælvningsalder

Optimér kælvningsalder

Reduktion af kælvningsalderen betyder færre foderdage pr. kvie hvilket reducerer klimapåvirkningen. Dog bør kælvningsalderen ikke være så lav at den overstiger kviens størrelse ved kælvning.

– Klimapåvirkninger afhænger af hvor mange måneder kælvningsalderen er nedsat så potentialet varierer meget på tværs af besætninger. Hvis kælvningsalderen nedsættes fra 27 måneder til 24 måneder som udgangspunkt Videncentret vurderer at hver kvie forventes at have en klimareduktion på 450 kg CO2-ækvivalent hvilket svarer til en reduktion på 7 % af klimaaftrykket ved opdræt af en kvie.

Optimér antal opdræt

En lav udskiftningsgrad betyder at der spares foder til kvier der ikke skal yngle.

– Hvis kælvningsalderen er 27 måneder er omkostningerne ved at opdrætte en kvie cirka 5.800 kg CO2e. Hvis du kan spare fem kvier om året vil det samlede klimaaftryk for en kvie blive reduceret med omkring 5 % Besætningsstørrelse på 100 køer. En måde at spare fem kvier på er for eksempel at reducere udskiftningsprocenten fra 40 % til 35 %.

Blandt de mange værktøjer der bruges til at kontrollere reproduktionen på gårde nævner Seges kønssorteret sæd og kødkvægsæd som nogle af de vigtigste.

Høj foderudnyttelse

Høj foderudnyttelse

Højere foderudnyttelse har en positiv indflydelse på klimaaftrykket fordi der kræves mindre foder for at producere en given mængde mælk eller kød.

Samtidig vil et reduceret fodertab også sænke klimaaftrykket da foder der ikke bidrager til mælke- eller kødproduktionen kun vil belaste klimaet når det dyrkes.

Dyrk det du er bedst til

Dyrk det du er bedst til

– Nogle områder har potentiale til at opnå høje udbytter i græs eller sukkerroer mens majs ikke klarer sig så godt. Andre områder vil have gode betingelser for at dyrke majs mens græs ikke vokser godt. Det er derfor svært at anbefale konkret grovfoder for at reducere klimaaftrykket. På den anden side når det kommer til hjemmehørende foder skal du se på de afgrøder du typisk har dyrket med succes lyder tipsene.

Afgas dit gylle

Afgas dit gylle

– Gylleafgasning giver mange fordele blandt andet at den producerede biogas kan erstatte fossil energi (så længe den fossile energi bruges til at generere elektricitet) reducere metanudledningen fra mudderet under opbevaring og man kan få kvælstofholdigt mudder som man kan brug bedre planter.

Afgasning af gylle kan reducere metanudledningen med 40 % men det er uklart om det også har en effekt på lattergastabet.

En anden spin-off-effekt af biogassen er at den udledes hyppigere hvilket betyder at der også udledes mindre metan fordi når den leveres til biogassen bliver den i gennemsnit 7 dage i stalden sammenlignet med de normale 30- 40 himmel.

Forsur dit gylle

Forsur dit gylle

Forsuring af gødning med svovlsyre sænker pH hvilket reducerer ammoniakfordampning og metanudledning med 50 %. Samtidig undertrykte den lave pH-værdi også metan-udledningen som blev vurderet at være reduceret med 60 % fra stalde og lager.

Effekten af forsuring er størst i stalden hvor gyllen er forsuret det meste af tiden fra adskillelse til levering. Når pulpen ikke er forsuret er lagringssyringstiden længere fordi pulpen ikke er forsuret i stalden. det giver større Methanemissioner og større ammoniaktab. Syrning på påføringstidspunktet påvirker kun udledningen på påføringstidspunktet og er derfor den mindst effektive metode.

Reduktion af metan-emissioner fra køer er en kompleks og vanskelig udfordring men det er en udfordring som vi skal tage fat på for at beskytte vores miljø. Jeg håber at disse tips har været nyttige til at komme i gang. Jeg vil meget gerne høre dine tanker og ideer i kommentarerne nedenfor.

maxi dog

wael82
Author: wael82

Efterlad en kommentar