Seneste nyt

Hjem / Uncategorized / sjældne danske husdyrracer du skal kende til

sjældne danske husdyrracer du skal kende til

sjældne danske husdyrracer du skal kende til. Husdyr har været en vigtig del af det danske samfund i århundreder. De forsyner os med pels, skind, kød, mælk og æg. Nogle husdyrracer er blevet importeret for at forbedre vores landracer – der er måske bare ikke nok landracer tilbage i nogle af racerne til at bevare dem. Derfor er de nu gået ind i bevaringsarbejdet og ønsker at holde vores gamle danske husdyrracer i live.

Husdyr har været en vigtig del af det danske samfund i århundreder. De forsyner os med råvarer som pels, skind, kød, mælk og æg. Hvert land har sin egen landrace af husdyr, som har tilpasset sig det lokale miljø og klima – disse er kendt som landracer. I dag er der mange husdyrracer udover vores landracer – det er produktive racer, der er blevet importeret for at forbedre vores eksisterende landracer. Derfor vil de nu beskytte vores gamle danske husdyrracer.

Landhest

Heste er blevet brugt til mange opgaver gennem årene, herunder arbejde som trækdyr, krigsheste, luksusdyr og ridedyr. Nogle af de sjældneste hesteracer er Jysk Hest, Frederiksborghesten og Knabstrupperhesten. Frederiksborghesten er Danmarks ældste nationale hesterace og er velegnet til både landbrugsarbejde og bykørsel. Knabstrupperen har ændret sig så meget gennem årene, at der nu kun er få af de originale Knabstrupper-heste tilbage. Den oprindelige type Knabstrupper-hest, der bruges i dag, er en ridehest. I dag er hesteracerne ikke nødvendigvis truede; faktisk er hesteavlerforeninger i gang med seriøst avlsarbejde. Er du interesseret i at opleve danske husdyr tæt på i Ore på Fyns Dyrepark, er det muligt!

Heste er blevet brugt til mange opgaver gennem årene, blandt andet at være trækdyr, krigsheste, luksusheste og rideheste. Nogle truede hesteracer omfatter Jysk Hest, Frederiksborghesten og Knabstrupperhesten. Frederiksborghesten er Danmarks ældste nationale hesterace, og den var meget berømt i 1700-tallet.

Den jyske hest var Danmarks nationale trækhest. Det er en yderst velegnet trækhest til landbruget, men racen er også velegnet til bykørsel. Knabstrupperen har ændret sig så meget gennem årene, at der nu kun er få af de originale Knabstrupper-heste tilbage. Den originale type Knabstrupper-hest er en ridehest. Den type Knabstrupper-hest, der bruges i dag, er en let ridehest. I dag er racerne ikke decideret truede, da Danmarks Hesteavlerforening beskæftiger sig med seriøs avlho

sjældne danske husdyrracer du skal kende til

Landkvæg

Kvægracerne har gennemgået en rivende udvikling gennem det sidste århundrede. Der findes kun få hundrede eksemplarer af den danske røde malkerace (RDM), som er efterkommere af den gamle danske Økvæg. Der var ikke nok kød på dyrene, så andre kvægracer blev krydset ind i dem, hvilket resulterede i en ændring i deres fysiske udseende.

Det jyske kvæg blev krydset med hollandske tyre og blev i 1949 omdøbt til Sortbroget Dansk Malkerace, som forkortes SDM og i 1950’erne og 1960’erne blev de ofte foretrukket frem for ældre racer, fordi SDM havde høj mælkeydelse sammen med et godt kødsæt.

Kvægracerne har gennemgået en rivende udvikling gennem det seneste århundrede. Der findes kun få hundrede eksemplarer af den danske røde malkerace (RDM), som er efterkommere af den gamle danske Økvæg. Der var ikke nok kød på dyrene, og derfor blev andre kvægracer krydset ind, og derved ændrede deres morfologi.

Det jyske kvæg blev krydset med hollandske tyre og i 1949 blev deres race omdøbt til Sortbroget Dansk Malkerace, som er forkortet SDM og i 1950’erne og 1960’erne blev de ofte foretrukket frem for mere traditionelle racer, fordi SDM havde en høj mælkeydelse sammen med et godt kød sæt.

sjældne danske husdyrracer du skal kende til

Landfår

Danske landfår, som i dag er kendt som klitfår, stammer fra hedefårene. Hedefåret er den danske udgave af det nordiske korthalefår. Af andre nordiske korthalede får nævnes for eksempel Gotlandsk Felsfår, som er en meget populær fårerace blandt danske fåreavlere. Klitfåret er et lyst får med lange ben. Den er nøjsom og hårdfør. I dag er klitfårene meget truede, der er kun omkring 100 eksemplarer tilbage.

Danske landfår, som i dag er kendt som klitfår, stammer fra hedefårene. Hedefåret er den danske udgave af det nordiske korthalefår. Af andre nordiske korthalede får nævnes fx Gotlandsk Felsfår, som er en meget populær race blandt danske fåreavlere. Klitfåret er et let uldet dyr med lange ben. Den er nøjsom og hårdfør, hvilket gør den til et populært valg for landmænd og hyrder. I dag er klitfårene meget truede, der er kun omkring 100 eksemplarer tilbage.

sjældne danske husdyrracer du skal kende til

Ikke kun vilde dyr

Ikke kun vilde dyr er truede, men det er Danmarks gamle husdyrracer også. I takt med at nye husdyrracer importeres fra udlandet, og krydses med de danske husdyrracer, ændrer dyrene udseende og karakter. Flere private opdrættere har i mange år gjort et stort arbejde for at bevare de gamle racer helt på eget initiativ. Fødevareministeriet finansierer nu et dyreenhedstilskud (ansøgningsfristen udløb 1. september i år) til private opdrættere af gamle bevaringsværdige husdyrracer.

Selvom mange vilde dyr er truede, er danske husdyrracer også i fare. I takt med at nye husdyrracer importeres fra udlandet og krydses med de danske husdyrracer, ændrer dyrene udseende og karakter. Flere private opdrættere har i mange år gjort et stort arbejde for at bevare de gamle racer helt på eget initiativ. Fødevareministeriet finansierer nu et dyreenhedstilskud (ansøgningsfristen udløb 1. september i år) til private opdrættere af gamle bevaringsværdige husdyrracer.

Landrace ged

Landracegeden fås i syv forskellige farvevarianter – blå, vildfarvet, hartfarvet, sort, hvid, broget og sort vildfarvet. Landracegeden er en god og robust malkeged med et dejligt og venligt temperament. Geder har været holdt som husdyr i lang tid før køerne blev tæmmede – geden kom til Danmark for omkring 6000 år siden og har haft op- og nedture gennem tiderne. Da kælenavnet “fattigmandssko” blev knyttet til bukken under Anden Verdenskrig, gik det tilbage til bukken. Nu ser det bedre ud, der er mange malkegedebesætninger rundt omkring i landet, og der er ca. 5000 geder malkes i Danmark. Det er dog ikke kun mælken, der bruges, gedekød vinder også frem blandt danskerne.

Landracegeden fås i syv forskellige farvevarianter – blå, vildfarvet, hartfarvet, sort, hvid, broget og sort vildfarvet. Landracegeden er en robust malkeged med et dejligt og venligt temperament. Geder har været holdt som husdyr i lang tid før køerne blev tæmmede – geden har været i Danmark i ca. 6000 år og har gennemgået op- og nedture gennem sin historie. Da kælenavnet “fattigmandssko” blev knyttet til bukken under Anden Verdenskrig, gik det tilbage til bukken. Nu ser det bedre ud, og der er mange malkegedebesætninger rundt omkring i Danmark – der er ca. 5000 geder malkes i Danmark lige nu. Men det er ikke kun mælk, der bruges; Gedekød vinder også frem blandt danskerne.

sjældne danske husdyrracer du skal kende til

Landrace svin

Der bor et par små flokke af sortplettede landracesvin rundt omkring i Danmark. Disse grise bruges ikke til deres kød, da de har forskellige farver. Deres hud kan få mørke skygger, og de vokser ikke så hurtigt som krydsninger af Hampshire, Yorkshire og Duroc. Til gengæld trives sortplettede landracegrise utroligt godt udendørs og har ofte et venligt og omgængeligt temperament. De har gode moderegenskaber, og føder ofte ret store kuld. Kødet er ret mørkt og saftigt.

Der bor et par små flokke af sortplettede landracesvin rundt omkring i Danmark. Disse grise bruges ikke til deres kød, da de har forskellige farver og har en mørk svær. De vokser ikke så hurtigt som krydsninger af Hampshire, Yorkshire og Duroc, men de trives utrolig godt udendørs og føder ofte store kuld. Kødet er ret mørkt og saftigt.

Den sortbrogede landracegris er en ideel race til små hobbyfarme, der holder grise udendørs. Disse grise har nogle ret karakteristiske stykker brusk på halsen. Det menes, at de bruges som et sanseorgan. Den sortplettede landracegris har sat aldersrekord hos grise – 36 år må siges at være en særdeles god alder for en gris. Slagtesvin i branchen opdrættes, så de har en passende størrelse og vægt, når de slagtes som ca. 5 1/2 måned gammel.

maxidog

wael82
Author: wael82

Efterlad en kommentar